Stress og udbrændthed
Kirstine Risager - kognitiv psykoterapeut Skriv til klinikkenRing til klinikkenStress og travlhed er ikke det samme, læs mere her og find ud af om du lider af stress samt hvordan vi kan hjælpe dig.
Stress er et ord vi i daglig tale ofte bruger for travlhed.
Det at have travlt er ikke skadeligt for os, så længe vi har det godt med det. Mange mennesker udsættes regelmæssigt i deres liv for kortvarigt stress, fx under konflikter, travlhed på arbejde eller i privatlivet, eksaminer mm. Ved kortvarig stress har man mange bolde i luften, eller man håndterer en udfordring, hvor man typisk mærker psykiske, fysiske og adfærdsmæssige ændringer. Begivenheden overstås, og sind og krop kan igen slappe af. Denne form for stress er hensigtsmæssig, da den hjælper os med at være fokuserede og opmærksomme og yde vores bedste.
Langvarig stress
Hvis den stressede situation varer ved, begynder man at tale om langvarig stress. Langvarig stress opstår typisk, når der ikke er balance i ens liv, fx mellem privatliv og arbejdsliv. Når man får for lidt hvile. Eller hvis der er alvorlige hændelser eller ændringer i ens liv, fx ved sygdom, dårlig økonomi, skilsmisse, fyring, høje krav på arbejde, mangel på indflydelse, manglende støtte fra familie og kollegaer mm.
Der kan være mange forskellige symptomer til stede, når man er stresset, som kan forveksles med andre sygdomme/problematikker: Hjertebanken, ondt i maven, ondt i hovedet, anspændte muskler, koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svært ved at tænke klart og tage beslutninger, dårlig eller urolig søvn, ændret appetit, tristhed, hyppig dårlig samvittighed og skyldfølelse, følelse af ikke at slå til, irritabilitet, kvalme, svimmelhed og træthed mm.
Udbrændthed
Udbrændthed kan opstå som følge af langvarig stress. Det opstår ofte i forbindelse med at ens arbejdsliv ikke fungerer. Man er træt, udmattet og føler sig nedslidt. Man får tiltagende sværere ved at huske og koncentrere sig, og man bliver mere og mere energiforladt og mister engagement og evnen til at præstere.
Stress og udbrændthed kan udvikle sig til depression og angst.
Kognitiv psykoterapi kan hjælpe dig tilbage til et liv, hvor du igen lever i balance. Der arbejdes blandt andet på at bryde den uheldige cirkel du er i, og du får redskaber til at få hverdagen til at fungere.
Læs også om vores andre services
Aabenraa
Klinik hos Aktiv Kiropraktik
Vestergade 23, st.
6200 Åbenrå
Telefontider:
Man-Torsdag | 08.00 -17.00 |
Fredag | 08.00 -14.30 |
Online konsultation
Har du ikke muligheden for at komme ind til klinikken, eller gør omstændigheder som Covid-19 at du føler dig mere tryg ved at gøre din terapi session digital, så tilbyder vi også at en session kan gennemføres online som et video- eller telefonopkald.....
Skal vi ringe til dig?
Du skal ikke vente.
Kontakt os nu og få konsultation.
OBS! Afbud skal ske telefonisk og 24 timer før din konsultation.