Livskriser, sorg og tab

Kirstine Risager - kognitiv psykoterapeut
Skriv til klinikkenRing til klinikken

De fleste mennesker oplever på et eller flere tidspunker i deres liv krise, sorg eller tab. Både sorg og tab kan medføre krise.

En naturlig følelse

Sorg er en naturlig følelse, der kommer, når man mister nogen, man holder af, eller noget man er nært knyttet til. Det kan fx være et dødsfald af en nærtstående, alvorlig sygdom, skilsmisse, tab af førlighed, erhvervsevne eller sit arbejde. Sorg er smertefuldt og kan komme til udtryk psykisk såvel som fysisk. Det er normalt at opleve fortvivlelse, udtalt tristhed, afmagt og eventuelt vrede over tabet. Det er normalt at græde meget, få hovedpine, have manglende appetit, blive træt og få muskelspændinger. Sorg kan føre til en livskrise. 

En krise kan beskrives som en psykisk reaktion på noget, man udsættes for. En situation hvor man oplever en psykisk belastning, som man ikke umiddelbart føler, man er i stand til at håndtere. Ens tidligere livserfaring og evne til at mestre svære situationer slår ikke til. 

Kriser kan forårsages af livsændringer som skilsmisse, tab, sorg, at få barn, at flytte hjemme fra, miste sit arbejde, sygdom, gå på pension, økonomisk tab, ydmygelse eller tab af anseelse mm. Kriser kan også forårsages af traumer som voldtægt, overfald, ulykke, mobning mm.

Mennesker reagerer forskelligt i situationer med krise, sorg og tab. Det kan være svært at komme sig over et tab, og man kan føle sig skyldig over fx at gå videre i livet efter et dødsfald af en nærtstående. Eller man hænger i vreden eller sorgen over fx en fyring, skilsmisse eller en uretfærdig behandling. Den nye livssituation kan være svær at acceptere og se sig ud af. Så man kan komme til at bruge sit liv på at fokusere på fortiden, frem for på nutiden og fremtiden. 

De fleste mennesker vil med tiden komme igennem sorg, krise og tab. Særligt vil støtte fra familie og venner være hjælpsomt. Nøglen for mange mennesker er at tale om det, der er sket. Bliver du fastlåst i processen, og er det svært at komme videre i livet, så vil det være relevant at modtage kognitiv psykoterapi.

Aabenraa

Klinik hos Aktiv Kiropraktik
Vestergade 23, st.
6200 Åbenrå

Telefontider:
Man-Torsdag 08.00 -17.00
Fredag 08.00 -14.30

Online konsultation

Har du ikke muligheden for at komme ind til klinikken, eller gør omstændigheder som Covid-19 at du føler dig mere tryg ved at gøre din terapi session digital, så tilbyder vi også at en session kan gennemføres online som et video- eller telefonopkald.....

Skal vi ringe til dig?

Du skal ikke vente.
Kontakt os nu og få konsultation.

OBS! Afbud skal ske telefonisk og 24 timer før din konsultation.